Modent Match
Alle artikler

Inspiration

At skrive en god datingprofil – sådan viser du, hvem du er, uden at oversælge dig selv

En datingprofil er ofte det første indtryk, du giver. Derfor handler det ikke om at fremstå perfekt, men om at være genkendelig, ærlig og naturlig. En god profil skal gerne indeholde en kort introduktion til, hvem du er, og hvordan det er at være sammen med dig.

Hjerte i strandsandet

Skriv, som du taler

Hvis du elsker gåture, fortæl hvor – stranden, skoven eller rundt om blokken. Hvis du nyder kaffe, fortæl hvordan du foretrækker den. Jo mere personligt og konkret, jo lettere bliver det for en anden at mærke dig imellem linjerne. Undgå de generiske vendinger og klichéer – og skriv, som du ville sige det til en ven eller bekendt. Det skaber en mere ægte og menneskelig tone, og giver et naturligt billede af, hvem du er. Du behøver ikke være sjov, kreativ eller velformuleret. Det vigtigste er, at det føles som dig.

Del gerne lidt mere end klassiske ting

Det er altid naturligt at starte med sin basis med at nævne ting som arbejde og interesser, men prøv også at flette noget ind, der fortæller om dig som person. Er du morgenmenneske? Har du humor? Er du stille eller snakkesalig? Små glimt af personlighed skaber nysgerrighed hos den anden. Det handler ikke om at afsløre alt, men om at give en fornemmelse af, hvem du er. Eksempler: • ”Jeg nyder at lytte til radio og synge med når jeg laver mad” • "Jeg går altid en lille aftentur for at falde ned efter dagen – også når det regner." Sådanne små detaljer gør dig levende og genkendelig.

Fortæl, hvad du drømmer om – med varme

I stedet for en liste med krav, så fortæl, hvordan du kunne tænke dig, at en relation eller et forhold føles. Drømmer du om nærhed? En, der kan være stille sammen med dig? En at grine med over aftensmaden? Jo mere ærligt og varmt du beskriver det, desto nemmere er det for den rette at spejle sig i det. Det handler ikke om at imponere. Det handler om at mærkes.

Vær dig selv – og stå ved det

Den bedste profil er den, der matcher den, du er i virkeligheden. Du behøver ikke forsøge at imponere eller sælge dig selv. Du skal bare vise, hvem du er. Det gør det nemmere for den rigtige at kende dig, når de læser det. Og husk: Du skal ikke passe til alle – kun til én. Det er rigeligt.

Læs videre

Få mere inspiration.

Se alle blogindlæg
Par kigger ud mod solnedgang

Er det for sent at finde kærligheden? Nej – det er faktisk det perfekte tidspunkt.

Der kan komme et tidspunkt i livet, hvor man begynder at tænke: "Er det mon for sent at finde kærligheden igen?" Måske efter et langt forhold, en skilsmisse, et tab eller bare en periode, hvor livet har fyldt med alt muligt andet end romantik. Men svaret er klart: Det er ikke for sent. Faktisk er det måske netop nu, du er bedst rustet til det.

Portrætbillede af familie liggende i græsset

Dating med børn (og børnebørn) i baggrunden – hvordan balancerer du kærlighed og familieliv?

Kærlighed i den modne alder foregår sjældent på en tom baggrund. Mange har voksne børn, børnebørn og etablerede familierelationer, som fylder og betyder noget i hverdagen. Derfor handler dating ikke bare om kemi mellem to personer, men også om at finde ud af, hvordan et nyt menneske passer ind i det liv, der allerede er til stede.

Ældre par, der går tur i parken

Gode råd til online dating

Når du opretter en datingprofil, er det en fantastisk mulighed for at præsentere dig selv og tiltrække den rette person. Her er nogle gode råd til, hvordan du bedst beskriver dig selv og dine interesser, så du kan komme tættere på at finde kærlighed og tosomhed.

Du behøver ikke have alle svarene

Begynd med et hej.

Vi tror på, at alle har ret til at finde kærligheden, uanset hvor man er i livet. Tag det første skridt mod nye relationer.

Opret din profil

Det er gratis at oprette en profil. Fuld adgang kræver medlemskab.